iindex>oversigt
         
til index erindringer.

Ungdoms erindringer skrevet af Carlo Møller

Ungdomserindringer.
skrevet i januar 1986  I dag 1986 sidder Aage Dam og jeg sammen med nogle andre og skriver idrætshistorie gennem 100 år.

Det startede men en dag i 1925 fulgtes jeg med Villum Simonsen og Gustav Simonsen ud på stadion og blev indmeldt i Aalborg Fodsports forening af 1913. Det var min læremester A. H. Frostholm, der var gymnasiast i A.G., der ville have mig til at lave idræt, og det blev så i A.F.F. De første par år blev der ikke trænet rationelt, vi var en lille gruppe, som legede med idræt inden byrdes med ??? ????, men i begyndelsen af 1927 blev træningen mere alvorlig, jeg var med i nogle propagandastævner blandt andet i Aabybro, Vrå og i Hjørring, det var virkeligt morsomt.

I efteråret 1927 deltog jeg i nogle løbekonkurrencer omkring ca. 2 km. særlig var der to ???løb, fra Skovdalen ud ad Hobrovej til ?? Jacobsensvej og tilbage, jeg vandt dem begge to. Det var ynglingeløb og en konstatering af vores træningstilstand til det kommende Kildeløb i februar 1928.

Kildeløbet var en løbekonkurrence mellem A.F.F. og A.I.K. Løbet var delt op i 3 klasser, senior A-klasse over 5 km. en B. klasse over 4 km. og en ynglinge klasse over 3 km., det var henholdsvis 5, 4 og 3 omgange i Kilden, omgangene var ca. 1 km.

Det var min første egentlige konkurrence, jeg havde vundet alle ynglinge klubkonkurrencer i A.F.F., men nu skulle vi dyste med A.I.K. løbere.

A.I.K. havde et meget stort talent i Henry Nielsen, A.I.K. forventede noget meget stort med ham. Dette år´s ynglingeløb var noget man så hen til, det var også spændende i ugerne før løbet, hvor vi spionerede mod hinanden. A.I.K. havde 2 mand Henry Nielsen og Jens Petersen regnede med. Som tidligere sagt havde jeg vundet samtlige klubløb for yngle så det skulle blive spændende.

Den dag vi skulle løbe, var det et rigtigt sjasket tøvejr, sne og sjap. Henry og Jens lagde sig fra starten i spidsen side om side, jeg lige bagefter sådan gik de første 1½ omgange altså ca. 1500 m, så trak Henry fra Jens på et meget smalt sted, og Henry fik et lille forspring, også jeg gik forbi Jens og fik føling med Henry, men da der manglede 500 m, spurtede Henry fra mig, så han vandt i ny rekordtid, jeg blev nr. 2 også under den gamle rekordtid, Jens Petersen blev nr. 3. A.I.K. vandt holdløbet.

14 dage efter deltog vi i Riis Skovløbet i Århus, Henry og jeg var noget duperet af nogle høje ynglinge, men vi blev enige om at hjælpe hinanden, jeg startede meget hårdt, Henry kom op til mig, og vi fulgtes ad indtil spurten, Henry vandt,
og jeg blev nr. 2.

Lige efter skulle vi løbe Mindeparkløb, også der blev vi enige om, at jeg skulle starte hårdt, og at vi senere i løbet skulle hjælpes ad. Jeg blev forbavset, for da halvdelen af løbet var løbet, var jeg ca. 100 m foran alle de øvrige, jeg så mig tilbage, satte farten lidt ned og ventede som ifølge aftalen på Henry, han kom også fra de øvrige, og vi løb sammen resten af løbet, indtil ca. 500 m før opløbet, Henry spurtede igen fra mig og vandt, jeg blev igen nr. 2. Jeg blev faktisk klar over, at jeg ikke skulle lave aftaler, særlig ikke med nogle der spurtede bedre end jeg, Henry og jeg mødtes faktisk ikke mere som ynglinge.

Ved Hasserisløbet i Aalborg skulle jeg løbe som senior, og Henry var i København og vandt et ynglingeløb der, ved dette Hasserisløb, som jeg altså løb som senior, selv om jeg stadig var yngling,

lå jeg ca. 300 m fra mål nr. 3, men jeg var blevet overanstrengt og fik et tilfælde, hvor det blev helt sort for mine øjne, jeg faldt om, men heldigvis fik vores gamle sprinter Søren Nielsen fat i mig, inden der skete noget, så jeg gik over mållinien vistnok som nr. 14 eller 15.

I maj 1928 deltog A.A.F. i den Jyske holdkamp, hvor jeg løb 3000 m. og blev nr. 4 af 12 personer.

Vi deltog i mange propagandastævner i hele Nordjylland, jeg var blevet kasseret som soldat, de sagde, at jeg ikke kunne gå. I idrætsugen deltog vi i kolonnemarch over 12,5 km og vandt over 4 hold fra militæret, hvert hold var på 5 mænd. Holdet dette år var Carl Johan Hansen - Gustav Simonsen - Kaj Møller - Carlo Møller (mig selv), den sidste kan jeg ikke huske.

Idrætsugen dette år var en meget stor succes for A.F.F. Det var året 1928, fra oktober 1928 havde vi gymnastik 2 gange om ugen, samtidig gik jeg lange ture hver onsdag, senere på året begyndte vi også løbetræning, i efteråret 1928 vandt A.F.F. også Aalborg rundt, det var også et stafetløb med hold på 5 personer, vi løb fra Enighedslund igennem kilden over luftbroen (broen over jernbanen) ud til hjørnet af Jyllandsgade og Niels Ebbensensgade, derfra til Kjellerupsgade ad Kjellerupsgade - Nørregade, skiftet var ved Østerbro ???? derfra Nørregade - Slotsgade til Nytorv, hvor skiftet var ved Stiftstidende derfra Nytorv - Østerå - Borgergade skiftet var ved Vesteraa derfra ad Kastetvej - Absalonsgade skiftet var ved Vor Frelser kirke derfra ad Saxogade - Hasserisgade - Vesterbro til Enighedslund. Jeg løb altid ruten fra Vesteraa - Kastetvej Absalonsgade til kirken, det var den længste tur ca. 1500 m. Løbene for 1928 var nu forbi, og vi begyndte på træning til serieløbene. Kildeløbet var jo allerede i februar 1929, jeg vandt alle de klubløb, jeg deltog i.

Kildeløbet oprandte, Henry Nielsen vandt A. klassen, og jeg blev nr. 2. Holdløbet vandt A.I.K., som var på 6 løbere.

14 dage efter skulle vi løbe Randers Skovbakke løb.

Ved klubudtagelsesløbet blev jeg nr. 2, Jacob kunne ikke forstå, at jeg ikke kunne løbe bedre, men tll træning om tirsdagen, blev jeg kaldt hen til formanden Bruno Detzen og bestyrelsesmedlem Niels Petersen og skulle redegøre for min træning. Jeg fortalte, at jeg trænede tirsdag - torsdag og søndag, de ville også have at vide, hvad jeg lavede om onsdagen, jeg fortalte, at jeg gik og joggede fra mit hjem til Nibe og retur ca. 40 km., jeg fik en skideballe, og fik at vide at jeg så sagtens kunne være bedre end de andre, når jeg smugtrænede, jeg kunne lide at træne, så jeg kunne ikke se noget galt i det.

Vi skulle nu løbe i Randers, for at få fri fra mit bagerarbejde, skulle jeg begynde at arbejde lørdag sidst på aften og var først færdig søndag kl. 09.00.

Det siger sig selv at efter at have arbejdet hele natten, var jeg hurtigt udkørt. Det var et seniorløb med nogle af Danmarks bedste terrænløbere,

bl.a. Kejlstrup fra Vejle der havde været dansk mester flere gange, vi skulle løbe 7 - 8 omgange, da vi havde løbet 4 omgange var jeg i spidsen ca. 50 m. foran Kejlstrup, men så kunne jeg heller ikke holde farten, men jeg blev dog nr. 4. Vi var nu blevet færdige med terrænløbs sasonen, og var begyndt på banetræning vi deltog i kunkurrencer i Thisted og Hjørring, hvor jeg begge steder vandt 3000 meter. Vi var ikke stærke nok til at deltage i finalen i Århus mellem de seks bedste hold, hvor der ? var løb, spring og kast. Det viste sig efterhånden at jeg var bedre til terrænløb ind baneløb. I 1930 blev jeg nr. 2 på 5000 m. efter Henry Nielsen på Århus station altså baneløb.Vi havde mange dejlige ture I 1930 var vi igen begyndt at træne i terrænløb og skulle løbe Kildeløb, jeg var kommet i mægtig god træning, jeg trænede hver aften men gjorde samtidig gymnastik tirsdag og torsdag aften.
Til dette løb var spændingen meget stor og min respekt for Henry Nielsen var så stor, jeg havde trænet en del med
Henry Nielsen, han havde været i Finland for at lære at træne, han var regnet for Danmarks største talent i løb. Vi startede løbet og jeg satte en meget høj fart på for at få et forspring, det lykkedes også, så Henry mistede noh sit gode humør ved en sådan start og nåede derfor aldrig op til mig, jeg slog Henry med 40 sek. Jeg løb forskellige løb i 1930 fra 400 m. til 10.000 m. vant nogle og tabte andre. Det sidste konkurrence løb i 1930 var Aalbor grundt et 5 mands holdløb uden om Aalborg. Vi havde 5 hold med altså 25 mand.

Min tur gik som altid fra Jomfru Anegade ud til Borgegade - Kastetvej - Absolonsgade til Vor Frelser Kirke, hjørnet af Saxogade og Absalonsgade, der skulle næste løber modtage pinden og løbe ad Saxogade til Vesterbro til opløbet ved Enigslund.
Jeg vandt min tur og var 100 m. foran, min tur var ca. 1500 m. lang. Efter løbet kom Axel Madsen der var formand for A.I.K. og foreslog mig at blive medlem af A.I.K. så ville jeg blive sendt til Findland for at lære at træne og løbe på internationelt måde, Henry Nielsen har været derover  i 1929 og 1930, men A.I.K. var blevet sur på ham, så han skulle ikke derover i 1931.

Jeg havde ingen ingen interesse i at blive medlem i A.I.K., jer er medlem af A.F.F. og der er nok for mig.
Henry Nielsen er nærmes proff. løber han satte verdensrekord på 3000 m. i Stokholm i 1934, der er jo ikke sikkert at jeg kunne havde gjort det selvom jeg havde været i Finland mine ambitioner er heller ikke store, jeg lever også uden verdensrekord.
Jeg var stadig den bedste løber fra 1500 m. til 10.000 m. i A.F.F. det er jeg stadig godt tilfreds, jeg var kommet i bestyrelsen for A.F.F. og det interesser mig meget.
I 1929 var jeg en overgang arbejdsløs, der var ca. 40% arbejdsløshed i Danmark, så det var vanskelige tider. Vores daværende formand skræddermester Vestphold kendte formanden for SIFA der var direktør for Tekstilfabrikken, han skaffede mig arbejde først i januar på lageret på Tekstilfabrikken. Jeg var der i 10 år indtil oktober 1940. I 1931 blev jeg udtaget til at løbe 10.000 m. på det Jyske hold til landskampen mod det øvrige Danmark.
Løbet skulle foregå i Slagelse. Kort før løbet kom formanden for Dansk atletikforbund og bad mig løbe 1500 m. i stedet for 10.000 m. så skulle Anders Axelsen løbe 10.000 m. i stedet for, hvis han vandt denne distance kunne han få arbejde i København, jeg sagde selvfølgelig ja til den korte distance, Anders vandt 10.000 m. jeg blev nr. 4 på 1500 m. det var heller ikke ventet bedere.
Jeg løb ikke meget dette år (1931), jeg spillede lidt fodboldt i Chang uden at det blev til noget særligt, da efteråret kom begyndte jeg igen at træne rationelt.

Carlo Møller