Undertegnede Carlo Emanuel Møller, født den 29. maj 1910 i Hjørring, Bassinggade 24, (hjørnet af Bassinggade og
Set Olæg Strædet).

Forsøger efter bedste evne at beskrive min tilværelse så langt tilbage som muligt.

Mine bedsteforældre (mormor og morfar) var begge Hjørringenser, min bedstefar var rebslager i sit daglige arbejde, han var brandmand i det private brandkorps, ligeledes var han medlem af forsvarsforeningen, han var så vidt vides æresmedlem begge steder.

Han havde opsigt med en hytte i røde mursten på den gamle markedsplads, hvor ammunitionen blev opbevaret, som dreng har jeg mange gange været i dette hus.

Når det var tordenvejr ringede alarmklokken både nat og dag i Bassinggade. Det var en 2-værelses lejlighed i stuen, der var et overværelse, hvor jeg altid skulle sove, når jeg var i Hjørring, oppe på dette værelse var væggene fyldt med sengebånd, som skulle sælges. Sengebånd bruges af ældre personer, når de skulle op af deres seng.

I august 1911 flytted mine forældre til Aalborg og fik en
2-værelses i Absolonsgade 18 i baggården, den 23 december blev min bror Kaj født, i sommeren 1912 fik vi en lejlighed i Reberbansgade 10, hos P.F.Sørensen også der var det i baggården, men vi kaldte det altid for hovedhuset. Huset var en villa, først havde vi 2 stuer i stuen, ved siden af os boede en fru Nielsen da hun døde fik vi også hendes lejlighed, vi havde altså en 4 værelse lejlighed, fru Nielsens køkken og vores køkken blev slået sammen til et stort køkken i denne lejlighed boede mine forældre i ca. 55 år.
Da jeg var 6 til 7 år hjalp jeg meget til hos P.F.Sørensen, som bud og udpakning af kasser med porcelæn og med mange andre ting.
P.F.Sørensen havde en forholdsvis stor forretning med køkken udstyr og ved siden af den en kaffeforretning med slik, jeg opholdte mig det meste af min fritid hos Sørensen, min mor var en del syg blandt ?? og ?? og på Reberbanen blev 6 af mine søskende født, Ester der aldrig blev gift boede der i 56 år, hun boede der også efter mine forældre var døde i 1968.

Vi havde en dejlig tid i Reberbansgade, jo vi boede meget frit efter datiden forhold. Der var ingen bad og toiletet i lejligheden, det var i kælderen, vi var efterhånden 8 søskende. Kaj og jeg fik et værelse i kælderen, et meget fugtig rum.

Da jeg var 8-9 år, dannedes der i Dalgasgade en drengeklub i fodbold, hvor jeg deltog på holdet. Jeg var også blevet medlem af de unges idræt, der spillede jeg også fodbold, det forgik nede på fjordmarken, banerne var placeret mellem roklubberne og textilfabrikken og op mod jernbanen, vi havde flere kampe med drengehold fra fodboldsholdet Freja.

Jeg var også begyndt at slå på trommer i D.S.U. orkester. Vi trænede hos musikdirigenten Alex på hjørnet af Kastetsvej og Absolonsgade i en hvid villa, senere flyttede vi til Søndergade 20 over gården.

I 1920 var jeg sammen med orkesteret i København til Socialdemokraternes 50 år´s jubilæum, det var en stor dag at stå foran Stavning A. C. Meyer - Borberg og Lysne og spille, vi var i København i nogle dage, jeg var indkvarteret i Ryesgade. Jeg begyndte min skolegang i 1917 på Poul Paghsgade Skole. Min første lærerinde hed frk. Ni?? en gammel skrap dame, i det hele taget var der en hård linie, vi drenge ville gerne spille bold med en tennisbold, når det blev opdaget, fik vi 3 slag af spanskrøret i gymnastiklokalet der var 2 lærer som ex?? disse straffe Rasmussen og Kofoed, efterfølgende har jeg talt med Kofoed, men da var han 93 år gammel.

I Dalgasgade var vi et fint idrætshold vi ??? løb - cykling og spillede fodbold, en dreng Aage Dam og jeg skød også med bue og pil.
Der var mange gade kampe i fodboldt. Der blev også afholdt mange løbekonkurrencer, starten foregik som regel i Dalgasgade og ruten var var dalgasgade - Korsgade - Holbersgade - Reberbansgade tilbage til Dalgasgade.
Vi cyklede også, cykelløbet started i anlægget som var bag ved Obels Tobaksfabrik og ruten var som regel ud til Hobrovej med vendepunkt ved Nibevej eller ved Svenstrup kro. Ved et af løbene kørte jeg på min fars cykkel, den med fast nav, således pedalerne gik med rundt der var ingen bremser af nogen art, ved kørslen ind af hobrovej skulle jeg dreje ved Kong Christians Alle, men jeg havde for meget fart på, så jeg måtte fortsætte helt ind til Hasserisgade, og ud af denne til Kong Christians Alle og ind til opløbet ved anlægget.

Vi børn i kvarteret havde en livlig barndom selv om vi var fattige.
I Dalgasgade boede dengang, den senere kendte fodboldspiller i Chang Åge Dam,
der var også familien Simonsen hvor Villium og Gustav var dem jeg på daværende tidspunkt legede mest med.
I 1924 åbnede A. H. Frostholm sin bagerforretning på hjørnet af Dalgasgade og Reberbanesgade, der var til at begynde med søndagsbud, i oktober 1924 kom jeg i lære som bager og konditor, dette fag har jeg altid godt kunne lide.
Jeg havde fået et værelse i forhuset i Reberbansgade 10 indtil jeg fik et værelse hos min læremester, jeg havde fået en god læreplads, men jeg havde en lang arbejdsdag fra kl. 04.00 til ca. 22.00, det første år fik jeg 3,00kr om ugen.

Min far var væver på klædefabrikken Kjærs Mølle, hvor han var beskæftiget i ca. 50 år, ude ved Kjærs Mølle å, havde vi et stykke jord, et sted gravede vi tørv, og et andet sted avlede vi kartofler og kål.

Hele familien var med til disse gøremål, der var jo ikke mange penge til huse.

Det var et hårdt slæb at køre tørv og andet hjem, vi skulle helt ud til Ny Kjærvej og ind ad Hobrovej - Vestergade - Ladegårdsgade - Urbansgade til Reberbansgade 10 med nogle store tunge læs, når vi så havde fået læsset af, skulle vi samme vej tilbage til fabrikken med den tomme vogn, som var tung at køre.

Min mor var i flere perioder meget syg, men var alligevel nødt til at gøre rent om morgen hos daværende tandlæge Stenholm, der havde konsulation på Østeraa lige over for det gamle Rådhus, senere købte min mor og far en tøjrulle, som blev installeret i kælderen i Reberbansgade, hvor vi boede, de penge, hun tjente, var et godt supplement til den daglige livsførelse.

Tøjrullen var de første år trukket ved håndkraft, det var et hårdt arbejde for hele familien, men særlig for vores mor. Senere blev rullen maskindrevet, vi børn gik i byen med rulletøjet, men det gjorde vores far også. Vi fik 10 øre for at levere det bestilte tøj ud, far bragte tøj ud selv i en høj alder.

Vi er efterhånden kommet hen til 1924, hvor jeg fra april var bud for bagermester
A. H. Frostholm om søndagen først i oktober 1924, blev jeg konfirmeret i
Vor Frelser kirke, og tre dage efter begyndte jeg i lære som bager og konditor hos Frostholm. Det første år var nogle lange dage, fra 4 morgen til 10 aften hver dag for 4 kr. + kost pr. uge.

Jeg var også sommetider barnepige for en lile dreng som blev født i foråret 1926,
han er i dag læge og hedder Jørgen Frostholm.
I 1926 købte A. H. Frostholm en forretning på hjørnet af Christiansgade og Boulevarden han havde begge forretninger i ca. 1/2 år, så blev den forretning på Reberbansgade solgt og vi flyttede det hele ud i den anden forretning.

I vinteren 1924 - 1925 sagde Frostholm til mig at jeg burde lave idræt, han ville gerne have at jeg meldte mig ind i Aalborg Gymnastik Forening, hvor han selv trænede og deltog på deres andet hold. A.G var på daværende tidspunkt regnet for at være en fin forening, og det passede ikke rigtig mig, så en forårsdag i 1925 tog Villium,
Gustav mig med på stationen og jeg blev indmeldt i Aalborg Fodsports Forening
og den har jeg været medlem af siden.

Løberuten